Juleudstilling på Amagermuseet

Til jul inviterer Amagermuseet indenfor i varmen, hvor man kan opleve den hyggelige jul fra gamle dage. De gamle stuer emmer altid af hygge og nostalgi. Juleudstillingen kaster et blik tilbage på nogle af de gamle juletraditioner, der stadig er i brug, men der vil også være gensyn med glemte juletraditioner.

På den gamle museumsgård er de gamle stuer smukt pyntet op til jul, som den har set ud fra 1700-tallet og frem til 1950’erne. Kig indenfor i 1700-tallets julestuer, hvor der var masser af mad på bordet, og hvor man morede sig med julelege.
I Dirch Jansen stuen er temaet “Peters Jul”. Her ligger gåsestegen klar på bordet, og på gulvet står det flotte juletræ, der er pyntet med spiseligt pynt.
I malerisalen kan du se nogle af Dragør butikkernes oppyntning fra 1950’erne.

Startdato : Lørdag den 25. november 2017
Slutdato : Søndag den 17. december 2017 – Lukket på mandage.
Fra : kl. 12:00 til kl. 16:00

Dette indlæg blev udgivet i Events. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *