Visit Dragør

De gamle huse på havnen

Dragør Havn har været knudepunktet for utallige maritime aktiviteter siden middelalderen: for fiskeri af sild, for udskibning af varer, som en af Danmarks største søfartsbyer, for kapervirksomhed, lodseri og bjergning af grundstødte skibe.

Dragør Gamle By og Havn
Foto: Peter Bondo Gravesen

Dragør Havn har været knudepunktet for utallige maritime aktiviteter siden middelalderen: for fiskeri af sild, for udskibning af varer, som en af Danmarks største søfartsbyer, for kapervirksomhed, lodseri og bjergning af grundstødte skibe.

De gamle huse på havnen fortæller dele af den historie. Fra det lillebitte beghus til det store strandhotel.

Fra de to ældste huse - Byens Hus og Beghuset bygget i 1700-tallet - til Lodstårnet bygget i 1920.

Smedje - Byens Hus
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Smedje - Byens Hus

Bygningen menes at stamme fra 1753, hvor byforsamlingen besluttede at opføre et hus, der skulle rumme en smedje og et materielhus for havnegrej. Det er dermed, sammen med beghuset, havnens ældste bygning. I 1810 havde bygningen fået sin nuværende størrelse.
Læs mereLæs mere "Smedje - Byens Hus"
Dragør Havn Turistkontoret
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Det gamle havnekontor

Huset er opført som havnekontor i midten af 1800-tallet. På samme sted havde tidligere ligget en bræddebygning. Ved opførelsen var der flere døre i bygningen, men de blevet erstattet af vinduer. Ellers har bygningen ikke ændret sig siden opførelsen.
Læs mereLæs mere "Det gamle havnekontor"
Dragør Havn Beghuset Dragør Museum
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Beghuset

I Beghuset blev der kogt tjære og beg til kalfatring af skibene. Huset, der blev opført af forstanderskabet i løbet af 1700-tallet, består derfor i al sin enkelthed af et åbent ildsted med skorsten.
Læs mereLæs mere "Beghuset"
Danmarks Lodsmuseum morgenlys
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Den gamle lodsstation

Der har været lodseri i Dragør siden 1684 - i 1820'erne besluttede man at bygge et hus på havnen, så lodserne kunne holde udkig i tørvejr. Huset blev bygget ved siden af smedjen og blev forsynet med en kvist, hvorfra der var godt udsyn. Senere opførtes et egentligt udkigstårn.
Læs mereLæs mere "Den gamle lodsstation"
Dragør Havn Stejlepladsen mod Lodstårnet
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Lodstårnet

Lodstårnet ligger øst for Lodsstationen og er med sine knapt 16 meter i højden den højeste bygning på havnen. Tårnet blev bygget, fordi Dragør Fort, der er opført 1910-1915, kom til at spærre for lodsernes frie udsyn over Drogdens Rende.
Læs mereLæs mere "Lodstårnet"
Dragør Strandhotel
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Dragør Strandhotel

Hvor Dragør Strandhotel ligger i dag, lå der i sildemarkedstiden i 1500-tallet et herberg, som senere blev kaldt Gamle Kro.
Læs mereLæs mere "Dragør Strandhotel"
Dragør Havn Kanonbådshuset
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Kolerabygningen

Det første hus i begyndelsen af Nordre Mole kaldes Kolerabygningen. Det blev opført af søetaten under Englandskrigen 1807-1814 til brug for roflotillen, der var stationeret her.
Læs mereLæs mere "Kolerabygningen"
Karantænehuset
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Karantænehuset

Karantænehuset er bygget i 1831, da en koleraepidemi truede sydfra. Skibe, som kom fra Østersøhavne, der var mistænkt for at være ramt af epidemien, blev sendt i karantæne i huset. Det samme gjaldt for de lodser, der havde været i kontakt med skibe, som kom fra mistænkte havne.
Læs mereLæs mere "Karantænehuset"
Dragør Havn Sejlklubben
Foto: VisitDragør© Annette Nyvang

Pakhuset på Nordre Mole

Pakhuset blev opført i 1863 af skibsreder C.C. Jans og blev fra begyndelsen brugt som pakhus. Senere blev det også brugt som materialhandel. Huset blev i mange år kaldt for Greisens Pakhus, sandsynligvis fordi lodsen Christian Greisen ejede huset fra begyndelsen af 1900-tallet til 1949.
Læs mereLæs mere "Pakhuset på Nordre Mole"

Mere at opleve i Dragør